En aften for ni år siden satte Henrik Brinch-Pedersen sig ved skærmen med alle fingre på tastaturet.

Aarhus Universitet havde udskrevet en innovationskonkurrence, hvor de bedste forslag til forretninger ville blive belønnet med konsulenthjælp til at føre idéerne ud i livet.

I ugevis havde Henrik Brinch-Pedersen funderet over, om han selv burde forfølge sådan en mulighed og forsøge at udfolde det fulde potentiale i sin opdagelse. 

På den ene side var det et naturligt næste skridt, for professoren havde forlængst sat sin signatur på en masse patenter og publikationer.

På den anden side var det et unaturligt næste skridt, for den 48-årige mand havde ikke den fjerneste idé om forretningsudvikling. 

Nu var Henrik Brinch-Pedersen omsider nået frem til, at han blev nødt til at tilmelde sig konkurrencen for at få fred i sindet, så han atter kunne vende fokus mod arbejdet på forskningscenter Flakkebjerg.

Fristen for at indsende forslaget var dog oppe over, så han tvang sig selv til at få opgaven overstået i løbet af denne aften, trykkede send, sænkede skuldrene og slukkede lyset til kontoret.  

“Det var det, tænkte jeg. Men sådan gik det jo ikke,” fortæller Henrik Brinch-Pedersen.

Et regiment af ringbind

Ved siden af sit virke som sektionsleder på Institut for Akroøkologi er han i dag forskningsdirektør i firmaet Healthycrop, som han etablerede i 2018 sammen med biospecialisten Pernille Ollendorff Hede efter at have vundet konkurrencen om konsulenthjælp.

Opdagelsen viste sig nemlig at have potentiale til langt mere end blot at ende som så mange andre forskningsprojekter – i en videnskabelig publikation.

Gennem et studie i dyrefoders fordøjelighed var Henrik Brinch-Pedersen og holdet på Flakkebjerg kommet på sporet af et enzym, der gør planter naturligt resistente over for svampe, så landmænd slipper for at sprøjte deres marker med pesticider.

“Jeg er ikke i tvivl om, at det får en effekt på vores miljø i fremtiden. Det har været en stor motivation for mig, at det virkelig kan komme til at gøre en forskel,” siger Henrik Brinch-Pedersen på sit kontor, hvor et regiment af ringbind står skulder ved skulder på væghylderne.

Den lille kriger

Til at begynde med indtog han selv de fleste roller hos Healthycrop, der nu består af fire ansatte, fire  bestyrelsesmedlemmer og et solidt fundament.

Undervejs har firmaet modtaget international hæder og omtale, selv om genteknologien endnu ikke er frigivet, fordi den lille kriger – som forskerne kalder enzymet – både skal testes på en masse afgrøder og have grønt lys fra lovgiverne i EU.  

“Man kan gøre meget selv. Men man skal også have lidt medvind,” forklarer Henrik Brinch-Pedersen. 

Derfor er det generelt set en god idé at markedsmodne de store og små opdagelser i laboratorierne så meget som overhovedet muligt, før forskerne begynder at forretningsudvikle på dem. Ellers kan det være svært at få finansieringen på plads. Selv for de mest lovende projekter.  

“Det er en vigtig lektie. For som forskere er vi ikke trænet til det. Vi udvikler notorisk eksempler og knap nok prototyper på noget som helst,” lyder det i kontoret lidt syd for Slagelse.

Ikke nævnt med et ord

Det sidste skyldes en modstridende konflikt i den måde, universitetsverdenen hidtil har været skruet sammen på. Her har især yngre forskere været ansporet til at patentere opdagelser på et forholdsvis tidligt tidspunkt for at kunne få dem publiceret i tidsskrifter af hensyn til den videnskabelige karriere.

Med andre ord har modning af patenter forhindret forskernes vej til fastansættelse og forfremmelse.    

Henrik Brinch-Pedersen håber, at det vil ændre sig i lyset af, at innovation nu bliver en kerneopgave for universiteter på linje med uddannelse og forskning.

“Da jeg søgte mit professorat, fik min publikationsliste en fin evaluering. Derimod blev mine patenter ikke nævnt med et eneste ord. På tilsvarende vis fylder det ingenting, når jeg bliver præsenteret som taler til videnskabelige kongresser, at jeg står bag et prisvindende firma,” konstaterer han.

Skubber noget videre

Samtidig opfordrer han Aarhus Universitet og andre forskningsinstitutioner til at gøre det endnu mere tydeligt, hvor medarbejderne kan få hjælp til at føre viden ud i livet på den ene eller anden måde. 

“Mange kommer og spørger mig, hvordan jeg har grebet forskellige udfordringer an. Det forsøger jeg så at svare på. Jeg kunne godt tænke mig, det var mere åbenlyst, at de i stedet for at henvende sig til en professor blot skal tage fat i hoveddøren til Kitchen,” siger Henrik Brinch-Pedersen med tanke på, at innovationshuset i Aarhus kan virke langt væk for de ansatte på universitetets øvrige campusser.

For sit eget vedkommende ville han ønske, at han havde forsøgt at gå hele vejen med nogle af de patenter, som han ansøgte om for mange år siden. Den refleksion skyldes dog ikke en iver efter at springe ud som iværksætter på fuldtid. For han har ingen planer om at forlade forskningscentret.

“Det er faktisk blevet endnu sjovere at være professor, når jeg har sådan et projekt ved siden af. Det giver jo mere mening at have mit arbejde, når det lykkes at skubbe noget videre.”

Blå bog

• Henrik Brinch-Pedersen har en ph.d. i planteforædling og bioteknologi.
• I 1999 blev han forsker og sidenhen seniorforsker, lektor og professor på Forskningscenter Flakkebjerg, der undervejs skiftede navn og blev lagt ind under Aarhus Universitet.
• I dag er Henrik Brinch-Pedersen sektionsleder på Institut for Akroøkologi, medstifter af firmaet Healthycrop og ophavsmand til et tocifret antal patenter.
• Han er født i Esbjerg i 1968 og bosiddende i Skælskør med hustruen Anne-Katrine Bové Reintoft, der er dyrlæge. Parret har to voksne børn.