Græsrodstanken har vokseværk i Skive
Mens andre taler om at lægge jorden brak, lægger Skive planer. I partnerskab med Aarhus Universitet forsøger kommunen at gøre grøn omstilling til konkret virkelighed og finde lokale svar på globale krav.
Første bølge af den kommunale klimakamp skyllede ind med affaldssortering og el i motoren.
Nu handler det om jorden under os. Om næringsstoffer, lavbund og landbrug.
Den grønne trepartsaftale har gjort kommunerne til rygraden i den grønne omstilling. Uden nogen egentlig opskrift. I Skive har man fundet sin egen.
Her spirer et partnerskab med Aarhus Universitet, hvor ambitionen er at forvandle græs til mere end grønt dække. Til protein. Til kulstoflager. Til forretning. Et forsøg på at binde klimaansvar sammen med lokal realisme.
“Protein fra græs er kun begyndelsen. Nu handler det om at bruge hele planten. Og hele idéen til noget, der faktisk virker," siger professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet.
Han forsker i cirkulær bioøkonomi og leder partnerskabet med Skive. Her bliver græsset set som en ny måde at forene grøn omstilling og landbrug i en kommune, hvor over 70 procent af arealet allerede er i plovfuren.
Mod i mulden
Skive Kommune står med problemer i både Limfjorden og Skive Fjord. Gødningen har forladt markerne og lagt sig som en tung dyne over vandet. Imens banker klimaaftalens krav på døren: Reduktion af kvælstofudledning, naturgenopretning, ændrede dyrkningsformer.
"Mange tror, vi får løsninger serveret fra Christiansborg. Men vi skal selv finde dem og bevise, at de virker. Her har græsset vist sig som et af de mest lovende redskaber,” siger Cathy Brown Stummann, projektleder i Energibyen Skive, kommunens enhed for grøn omstilling.
Midlet er flerårige græsser, kløvere og urter. Det skal erstatte kvælstofbelastende afgrøder, beskytter grundvandet og holder næringsstofferne ude af fjordene. Samtidig udvindes protein til dyrefoder, og restproduktet undersøges nu som råmateriale til alt fra byggematerialer og tekstiler til sukkererstatninger. Listen er ikke afsluttet.
"Biogasanvendelse af græs er ikke nok alene. Vi skal længere ind i raffineringskæden. Det er her, det begynder at blive rigtig spændende. Men det kræver teknologi, forskning og tålmodighed" siger Uffe Jørgensen, der har haft et forskningsmæssigt parløb med Skive i en årrække.
Styr på stråene
Parallelt udvikles styringsværktøjer, der kan sikre, at græsset plantes netop dér, hvor det gør størst gavn. Og her kan forskningen vise sig særligt afgørende.
"AU sikrer, at vi ikke bare kaster os ud i drømmerier, men kan dokumentere, hvad der virker. Det er en ny afgrøde og en ny måde at tænke samarbejde på. Vi ved ikke præcis, hvor det ender. Det kan vi tillade os, fordi vi har en stærk forskningsenhed med," siger Cathy Brown Stummann.
I Skive er græsset ikke en nødløsning, forklarer hun. Det er en platform. For klimaomstilling, for erhvervsudvikling og for samarbejde. Kommunen har historisk gået forrest med biogas, med vind, og med det lokale videnscenter GreenLab. Men aldrig alene.
“Det særlige er, at Skive tør gå ind i et projekt, hvor der ikke er garanti for værdiskabelse. Det kræver mod og tillid mellem embedsværk og forskere. Og det lykkes her,” siger Uffe Jørgensen.
Landsbyinnovation
Målet er at gøre græsset til en reel og målbar løsning i omstillingen af dansk landbrug. Men projektet handler ikke kun om miljømål og tal i excelark. Det handler også om liv i de små bysamfund.
"Vi vil udvikle, ikke afvikle. Det gælder også landbrugserhvervet. Hvis vi bare lukker ned og planter træer, mister vi mennesker, erhverv og kultur. Græsset skal bruges. Ikke bare betrædes," siger Cathy Brown Stummann.
I Skive er håbet, at græsset ikke alene skal nære dyrene, men også det lokale erhvervsliv. At det, der starter som forskning i kulstoflagring og kvælstofudledning, ender som iværksætteri, arbejdspladser og ny industri.
Flere af projektets faser åbner allerede for innovation blandt både mindre virksomheder og etablerede aktører med fokus på grønne forretningsmodeller.
Forsøgene er i gang, og potentialet er stort, men den gangbare businesscase ligger stadig ude i horisonten.
Ikke ulig dengang biogassen først skulle stå sin prøve. Hvis erfaringen fra dengang gentager sig, kan græsset meget vel blive næste kapitel i den grønne udviklingshistorie fra Skive.
Grønne visioner i græs
- Green Valleys er et dansk-svensk forskningsprojekt med Aarhus Universitet og Skive Kommune som centrale partnere. Projektet fokuserer på at udvinde grønt protein af høj kvalitet via bioraffinering af lokalt dyrket græs og kløver. Året rundt.
- Målet er at undersøge potentialet for græs som foder (bl.a. til fisk), som råmateriale til biomaterialer og biochar samt som klimavirkemiddel i landbruget.
- Der arbejdes desuden med at udvikle frøblandinger, som kan styrke biodiversiteten, og med at opbygge forretningsmodeller, der gør græsdyrkning økonomisk bæredygtig.
- Demonstrationsanlæg er etableret i Foulum og Töreboda i Sverige.
- AU og Skive Kommune har i alt tre fælles græsprojekter. I januar 2025 påbegyndtes også projektet Accel AgroBiogas, som fokuserer på bæredygtig forsyning til fremtidens biogasanlæg.