Ordstyreren følte sig kaldet til at kommentere omgivelserne som det allerførste punkt på programmet.

”Det ser lidt dumt ud, at vi på forhånd har valgt Moderaternes farve og Venstres logo. Men sådan er det jo bare,” sagde innovationschef Jeppe Dørup Olsen for sjov, da Kitchen i denne uge var vært for en rundbordssamtale mellem fem iværksættere og tre folketingskandidater:

Christina Egelund fra Moderaterne, Mathilde Hjort Bressum fra Venstre og Sofie Lippert fra SF.

Det foregik midt på det store gulv i konferencesalen Boiler, hvor deltagerne sad omgivet af møbler, gardiner og skærme præget i husets lilla signaturfarve og v-lignende logo. 

Kommentaren fik uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund til at bemærke tørt, at farven lilla klæder Sofie Lippert overraskende godt.

”Her i slutningen af valgkampen kan jeg mærke, at du prøver at indsluse mig i dit parti,” svarede SF’eren kærligt igen til sin folketingskollega. 

Og så var opvarmningen slut.

Ikke skabt til høj risiko

Temaet for samtalen var iværksætternes vilkår i Danmark, eller nærmere forhindringerne på deres vej, for politikerne var ude efter at få en masse input i løbet af den afsatte time.

Det fik de i den grad, så snart præsentationsrunden var overstået, for ordstyreren behøvede derefter ikke at gøre noget som helst for at holde samtalen kørende henover notesblokkene og kildevandene på bordet.

Christoffer Karoff lagde fra land ved at pege på, at Innovationsfondens formålsbestemmelse reelt udelukker en masse lovende udviklingsprojekter fra at få adgang til støttemidlerne, fordi de ikke kan dokumentere den værditilskabelse, der er et afgørende evalueringskriterium hos fonden.

”Hvis jeg var i dine sko, ville jeg forsøge at lave formålsbestemmelsen om,” fik ministeren at vide af Christoffer Karoff, som er lektor i rumvidenskab og står bag et projekt med at opsende små satellitter, der skal kunne måle drivhusgasudledningen mere præcist.

”Ja, jeg har hørt det før. Og jeg er enig i, at Innovationsfonden ikke er skabt til at investere i idéer med høj risiko. Det er en af vores strukturelle udfordringer,” erkendte Christina Egelund.

Ude efter en indikation

Det fik Ida Grønborg og Mads Skak fra firmaet Cacto Health til at foreslå politikerne at etablere nogle fonde med gradvist højere krav fra bevilling til bevilling, så det ikke er alt eller intet fra begyndelsen.

”Man kunne jo godt bygge puljer op med løbende milepæle, som ansøgere skal indfri for at få adgang til næste rate. Det kunne være en måde at gøre det på,” sagde Ida Grønborg med afsæt i sin erfaring inden for life science, hvor Cacto Health har udviklet en hjemmemåler til at monitorere brystkræftpatienter for lymfødem.

Det koster 15-20 mio. kr. at færdigudvikle den slags produkter, indskød Mads Skak, som ville ønske, at de kommunale sundhedsforvaltninger havde mulighed for at give firmaet en uforpligtende indikation af, hvor stort det danske marked er for sådan en hjemmemåler – udregnet i patienter og priser.

”Så ville vi have en business case at vise frem over for potentielle investorer. Men det kan vi ikke få fra nogen kommunale forvaltninger. De vil ikke forpligte sig til noget, selv om det jo ikke er det, der er tale om her. Vi er blot ude efter en indikation,” forklarede Mads Skak.

Tilfældigt møde i caféen

Den kommunale systemtænkning var i det hele taget et stort kritikpunkt rundt om bordet, ikke mindst hos Mathilde Hjort Bressum, der er medlem af byrådet i Aarhus.

”Vi er ret rigide i vores måde at lave indkøbsaftaler. Desværre. Jeg er optaget af at indføre testzoner, hvor vi i stedet for at benytte den samme kassetænkning er mere risikovillige i forhold til at afprøve nye løsninger,” konstaterede den unge Venstre-politiker.

Hun skulle egentlig slet ikke have siddet med ved det runde bord denne eftermiddag, men befandt sig tilfældigvis i Kitchens café i en pause under sin valgkampagne, hvor iværksætteri er en mærkesag.

”Så det var heldigt, at jeg lige løb ind i Jeppe.”

Deltagerne nåede også omkring behovet for at tilskynde private investorer til at smide penge efter startups ved hjælp af favorable skattevilkår – og behovet for at få pensionskasserne til at øremærke flere midler til at drive innovationen fremad og løfte konkurrencekraften i Danmark og Europa.

Til sidst kom det til at handle om universiteternes meritering. Altså kriterierne – og kulturen - bag deres måde at bedømme, ansætte, forfremme og belønne forskere.

”Lige nu bliver jeg målt på, hvor mange videnskabelige artikler jeg får publiceret. Men eftersom jeg bruger det meste af min energi på innovation, har jeg ikke tid til at skrive artikler. Derudover har jeg heller ikke mulighed for at publicere innovationsresultaterne, for det går ud over mine IP-rettigheder,” fortalte Lene Munk fra Cobler, der står bag en ny form for kateter til kvinder med urininkontinens. 

”Så det kunne være fedt, hvis man som forsker kunne blive vurderet på andet end artikler.”

Fortsæt med at presse på

Den opfordring blev delt af Line Slemming. Hun er medstifter af Sulis Therapeutics, der er ved at udvikle nye behandlinger inden for autoimmune og inflammatoriske sygdomme.

”Mange ordninger – eksempelvis erhvervsph.d.’en – virker ikke til helt tidlige startups drevet af forskere, fordi de skal kunne garantere, at de har økonomi i virksomheden til flere år ud i fremtiden. Måske kunne man lave en innovations-erhvervsph.d.,” funderede Line Slemming.

I samme boldgade blev det foreslået at oprette et ministerium for uddannelse, forskning og innovation som overligger på den politiske aftale om at gøre innovation til en kerneopgave for universiteterne.

Det er dog ikke så nemt, som det lyder, pointerede Sofie Lippert, der hidtil har været næstformand i Folketingets udvalg for uddannelse og forskning.

”En stor del af innovationen er jo forankret i Erhvervsministeriet. Det er ikke så nemt at ændre, for det politiske system kan være ret trægt,” konstaterede Sofie Lippert. 

Samtalepunktet fik Christoffer Karoff til at hæfte sig ved, at universiteternes nye kerneopgave trods alt er et skridt i retning af at forbedre de interne vilkår for forskere, der dedikerer sig til entreprenørskab på bekostning af videnskab.

”Men vi er langt fra i mål med meriteringen. Jeg tør nærmest ikke fortælle, hvor meget modstand vi møder rundt omkring i laboratorierne på universitetet,” lød det fra Christoffer Karoff.

”Jo, vil du ikke nok fortælle det,” svarede Christina Egelund.

”Jeg kan i hvert fald sige, at jo mere I politikere presser på, desto nemmere er det for os at lave om på det hen ad vejen. Så fortsæt med at presse på.”