Som et led i deres akademiske uddannelse kan de fleste studerende indgå et projektorienteret forløb, hvor de bliver tilknyttet en virksomhed eller en offentlig eller privat organisation.

Et projektorienteret forløb er et ulønnet læringsforløb med stort udbytte for både den studerende og værten. Den studerende stiller kvalificeret viden til rådighed og får afprøvet sine teoretiske og metodiske kompetencer i praksis.

Den studerende kan fx. løse en konkret opgave, undersøge en afgrænset problemstilling, afprøve en bestemt metode eller observere en praksis. Den studerende skal som en del af det projektorienterede forløb løse en akademisk opgave, typisk om en problemstilling, som den studerende har fokus på hos værten.

Opgaven bliver efter forløbet bedømt af universitetet, og bedømmelsen overføres til den studerendes eksamensbevis. De faglige krav til det projektorienterede forløb, fx læringsmål, vejledning og prøveform, er defineret af den enkelte uddannelse. Uddannelsen definerer også, hvor mange ECTS-point det projektorienterede forløb må fylde.

Omfanget af et projektorienteret forløb kan variere, og nogle studerende skal fx. følge et eller flere kurser på universitetet samtidig med forløbet. Det projektorienterede forløb er ikke et ansættelsesforhold, og den studerende får derfor ikke status som medarbejder.

Det projektorienterede forløb kræver en investering for begge parter: investering i tid, engagement, planlægning og forventningsafstemning.

Det er en god idé at finde en fast kontaktperson, der kan introducere den studerende til virksomheden/organisationen og give sparring og hjælp undervejs.

Virksomheden/organisationen skal:

• være opmærksom på, at et projektorienteret forløb er et læringsforløb og ikke et ansættelsesforhold
• overveje, om den studerende skal være i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse
• sammen med den studerende sørge for veltilrettelagte opgaver
• sørge for, at opgavernes sværhedsgrad og kompleksitet matcher det, den studerende skal levere inden for den aftalte periode
• overveje at udpege en kontaktperson for den studerende
• inddrage den studerende i virksomhedens fællesskab

Når kontakten er skabt, er det en god idé at holde et møde, hvor vært og studerende taler om læringsmål, faglige krav til forløbet, opgaver og tidsramme. Vær konkrete, så der skabes de bedste forudsætninger for at indfri forventningerne og undgå misforståelser.

Universitetet skal godkende det projektorienterede forløb, inden det går i gang.

Det er desuden en god idé at indgå en skriftlig aftale, så I som vært har papir på jeres aftale med den studerende.  Fakulteterne på AU har forskellige eksempler på, hvordan en aftale kan udformes.

En god aftale indeholder:

• Definition og konkretisering af opgaver.
• Oversættelse af læringsmål for forløbet, f.eks. hvilken teoretisk viden og hvilke metoder der skal tages i anvendelse og afprøves i forløbet. Eventuel formulering af personlige læringsmål eller særlige kontekstuelle eller konceptuelle læringsmål.
• Konkretisering af hvad værten vil have ud af forløbet.
• Varigheden af forløbet. Hvornår starter og slutter det? Hvor mange timer skal den studerende være beskæftiget med projektet? Det er en god idé at tænke i uger. Måske kan der være uger, hvor den studerende har undervisningsfri og derfor kan være mere tilstede end andre uger.
• Praktiske forhold som nøgler, kopikort, adgang til systemer mv.
• Økonomiske forhold, f.eks. om den studerende får dækket transportudgifter, deltager i eventuel frokostordning eller andre virksomhedsordninger. Den studerende må ikke modtage nogen form for løn under forløbet, idet der ikke må være tale om et ansættelsesforhold, men det er tilladt at give en erkendtlighed i form af et mindre pengebeløb (maks. 3.000 kr. om måneden) samt at dække dokumenterbare udgifter.
• Eventuelle juridiske forhold såsom fortrolighed og forsikringer.

Ophavsret og fortrolighed

Udgangspunktet er, at den studerende har ophavsretten til sit arbejde (rapport eller synopsis). Med hensyn til øvrige eventuelle immaterielle rettigheder vil det være hensigtsmæssigt på forhånd at afklare hvorvidt projektet ligger inden for værtens kerneområde. Er det tilfældet, taler det overvejende for, at eventuelle rettigheder tilkommer værten.

Det anbefales, at I som vært og studerende sammen med universitetet afklarer følgende:

• Den studerendes adgang til virksomhedsspecifikke forhold og data, herunder eventuelt sensitive forhold.
• Eventuelle afgrænsninger for hvordan sensitive forhold kan afrapporteres i projektet. Hertil bør afsættes gennemlæsningsfrist for virksomheden. Det kan være hensigtsmæssigt at indskærpe tavshedspligten og eventuelt udarbejde en særskilt hemmeligholdelsesaftale.
• Eventuelle begrænsninger for i hvilket omfang skriftlige opgaver kan gøres offentligt tilgængeligt. Er det f.eks. nødvendigt at afgrænse til vejleder og censor? (og kan det i så fald gøres tidsbegrænset? Eller skal særlige virksomhedsspecifikke oplysninger alene anføres på et bilag, der holdes fortroligt?)

Forsikring

Som vært har du pligt til at forsikre de(n) studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb i din virksomhed/organisation, mod arbejdsskader, på samme måde, som med andre ansatte i virksomheden.

Forsikringen skal dække de(n) studerende i tilfælde af, at vedkommende udfører et reelt stykke arbejde for din virksomhed/organisation under forløbet.

Som arbejdsgiver forsikrer du dine ansatte mod erhvervssygdomme ved at tilmelde dig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og mod arbejdsulykker ved at tegne en forsikring hos et privat forsikringsselskab.

Løn og erkendtlighed

Den studerende kan få SU i forbindelse med fag, hvori der indgår et projektorienteret forløb, og den studerende må derfor ikke få løn.

Det hviler på det grundlæggende princip om, at den studerende ikke kan få både løn og SU for samme uddannelsesaktivitet. Heller ikke i tilfælde af, at den studerende fravælger SU i projektperioden.

I har som vært mulighed for at give en erkendtlighed ved siden af den studerendes SU som udtryk for en påskønnelse for opholdet i virksomheden/organisationen. Det er frivilligt for jer som vært, hvorvidt I ønsker at give den studerende en erkendtlighed.

Den studerende må maksimalt modtage, hvad der svarer til 3.000 kroner om måneden i erkendtlighed. For at den studerende kan opnå en erkendtlighed i forbindelse med et projektorienteret forløb gælder desuden, at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage.

Erkendtligheden er skattepligtig i henhold til den gældende skattelovgivning.

Din virksomhed har mulighed for at få en studerende ud i praktik fra henholdsvis diplomingeniøruddannelsen eller fra psykologiuddannelsen. Formålet for praktikken er bl.a., at den studerende får indblik i et arbejdsmiljø og varetager fagrelevante opgaver.

Læs mere om praktik på diplomingeniøruddannelsen

Læs mere om praktik på psykologiuddannelsen