De kan få CO2 til at forsvinde ved hjælp af vand og vulkanaske
Sunstones har modtaget 25 mio. kr. til at etablere et testanlæg på et helt særligt felt. Direktøren og formanden satser på at indtage markedet for CO2-certifikater om få år.
Tavlen er fyldt med tal.
Betalinger, beregninger, bedrifter – det er svært at afgøre for uindviede, men de mange forskellige beløb på whiteboardet sender i hvert fald et signal om, at der er fart over forretningen.
David Egholm og Jacob Bundsgaard må være fristet til at smide endnu flere cifre op på tavlen denne formiddag, for de to medstiftere af spinoutet Sunstones har lige modtaget en bevilling på 25 mio. kr. til at etablere verdens første anlæg til CO2-mineralisering af vulkanaske.
”Nu får vi mulighed for at prøve det af i fuld skala,” konstaterer David Egholm og sætter sig med en kop kaffe i kontoret på femte etage af videnhuset Navitas.
Han er professor i geoscience og har i mere end 20 år været tilknyttet Aarhus Universitet, men efter sommerferien dedikerer han al sin tid til at være adm. direktør for Sunstones.
Jacob Bundsgaard ved om nogen, hvad sådan et skifte indebærer. Byens tidligere borgmester er nu selvstændig rådgiver og har siden begyndelsen af 2025 været bestyrelsesformand for og medejer af det lille firma her på havnen.
”Jeg er drevet af at lave noget meningsfuldt på samfundets vegne. Derfor synes jeg, at Sunstones er værd at bruge tid og kræfter på. Selv om det selvfølgelig er risikofyldt at bygge en virksomhed op om en helt uafprøvet teknologi på et helt nyt marked,” siger Jacob Bundsgaard.
Fra kuldioxid til kalksten
Det sidste er ikke en overdrivelse, for Sunstones er vitterligt ved at træde nye stier i verden – eller for at være mere præcis: ved at grave nye gange.
Firmaet har specialiseret sig i at omdanne kuldioxid til kalksten og dermed bidrage til at rydde op efter vores udledning af den drivhusgas, der bærer størstedelen af skylden for klimaforandringerne.
Det foregår ved at indfange CO2 fra biogasanlæg og kraftvarmeværker, opløse det i vand og pumpe den brusende væske 200-300 meter ned i undergrunden de steder på landkortet, hvor der er et lag af vulkansk aske i Jordens indre.
Her binder metallerne i asken – typisk kalcium, men det kan også være jern eller magnesium – sig til CO2’en og omdanner det til kalkmineraler, hvilket sådan set er en helt naturlig proces, som planeten selv har stået bag i millioner af år for at holde atmosfæren i nogenlunde balance.
”Men nu udleder mennesket 100 gange så meget kuldioxid som alverdens vulkaner tilsammen. Så mineralerne i undergrunden kan ikke følge med længere – ikke uden hjælp,” forklarer David Egholm.
Askelagene på Fur
I 2020 blev han introduceret til teorien bag CO2-mineralisering af et par forskerkolleger på Aarhus Universitet, hvilket fik dem til at slå sig sammen for at afprøve metoden i praksis.
Først indsamlede de vulkanaske for at teste omdannelsen i et laboratorium.
Så tegnede de skitsen til et spinout med opbakning fra forretningsudviklerne hos universitetets innovationssatsning, Kitchen, der også sikrede universitetet et patent på teknologien.
Herefter handlede det om at undersøge vulkanasken i undergrunden. Det krævede godkendelser, samarbejder, politisk indsigt, opdaterede bekendtgørelser og prøveboringer, hvilket blandt meget andet betød, at forskerholdet allierede sig med Jacob Bundsgaard.
”Lovgivningsarbejdet kan være trægt i sådan en situation. Det er der en vis pointe i, fordi vi som samfund skal være sikker på, at nye teknologier ikke forvolder mere skade end gavn,” siger den tidligere borgmester.
På væggen bag ham hænger et foto af en molergrav, hvor askelagene ligger som sorte folder og flager, der kan ses af de forbipasserende på øen Fur i Limfjorden.
I dette hjørne af Danmark kunne forskerne ved selvsyn konstatere, hvor dybt de skulle bore for at nå ned til vulkanasken, så det var et naturligt sted for Sunstones at indlede sine feltstudier.
Gennem et samarbejde med Klimafonden Skive, Aarhus Universitet og Rybjerg Biogas lykkedes det sidste sommer at lave en prøveboring i området. Resultatet var så overbevisende, at Sunstones nu etablerer et fuldt testanlæg samme sted – og endnu en prøveboring i Thy lidt længere mod nordvest.
Et megaton CO2 om året
Målet med testanlægget, der har modtaget sin store bevilling fra Energistyrelsens udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP), er at afprøve mineraliseringen og modne forretningsmodellen sideløbende med prøveboringerne.
”Det gælder om at bevæge sig ud af laboratorierne så hurtigt som muligt, så vi kan demonstrere, hvad teorien betyder i praksis. Ellers sidder vi fast i forskningen. Derfor satser vi på have to anlæg klar til at operere på kommercielle vilkår i 2029,” fortæller David Egholm.
Det forudsætter selvsagt, at nogen vil betale Sunstones for at omdanne kuldioxid til kalksten. Derfor afhænger succesen af markedsudviklingen inden for CO2-certifikater – altså at selskaber i stigende grad kompenserer for deres historiske klimaaftryk ved at købe beviser på, at de fjerner en tilsvarende mængde drivhusgasser andre steder på kloden.
En del af den bevægelse vil formentlig være politisk styret i form af højere miljøafgifter. I 2050 har Danmark eksempelvis et mål om at opnå en negativ CO2-udledning, hvilket kræver, at vi fjerner 7-8 megatons kuldioxid årligt. På tilsvarende vis lægger andre lande også pres på deres erhvervsliv.
I den forbindelse vurderer Jacob Bundsgaard, at certifikaterne fra Sunstones vil være blandt de mest eftertragtede i verden, fordi der både er tale om en naturlig omdannelsesproces og om et projekt med et anerkendt universitet i ryggen.
”Vi drømmer om at kunne fjerne et megaton CO2 om året, altså en million tons, når vi har skaleret forretningen op. Den danske udledning er omkring 40 megatons,” siger Bundsgaard.
”Derfor er det også vigtigt at pointere, at ingen teknologier kan stå alene – og at vores fremtidige udledninger først og fremmest skal fjernes gennem en grøn omstilling,” supplerer Egholm.
Eftersom de blot har kopieret klodens egen forvandling af kuldioxid til kalksten, har Aarhus Universitet og Sunstones ikke patent på selve CO2-mineraliseringen, men på at indrette boringerne og brøndene på en bestemt måde, så vandet løber optimalt ud i askelagene.
Firmaet her på femte etage slår sig dog ikke kun op på teknologien. Det er også vigtigt – understreger direktøren og formanden – at boringerne spredes bredt ud over landkortet af hensyn til lokalmiljøet i både den ene og anden forstand.
”Der er masser af steder i undergrunden, hvor der er langt større mængder kalk, end vi nogensinde kommer til at lave med mineralisering,” forsikrer Jacob Bundsgaard.
David Egholm nikker.
”Vi kommer ikke til lave en stor forandring ét sted. Men små anlæg mange steder.”
Fakta: Sunstones
Sunstones udspringer af Institut for Geoscience på Aarhus Universitet og er stiftet af David Egholm, Jakob Lundbek, Jacob Bundsgaard, Hamed Sanei, Stéphane Bodin, Katrine Andresen, Rasmus Andreasen og Per Pedersen.
Blandt investorerne er Michael Holm fra Systematic Holding.
Firmaet tæller fem medarbejdere, men er på vej til at udvide sit hold med et par ansættelser.
Den 1. august 2026 stopper David Egholm som professor på Aarhus Universitet for at dedikere sig fuldt ud til hvervet som adm. direktør for og medejer af Sunstones ApS.