Det første møde varer aldrig mere end en halv time.

Det andet møde er de færreste forundt.

Det tredje møde er fyldt med drømme.

Sådan kunne anslaget til en film om Delphinus Venture Capital lyde, for mindre end én procent af de håbefulde kandidater ender med at modtage en investering fra den nye fond med base i Aarhus.

Derfor er det værd at hæfte sig ved, at Delphinus nu kan præsentere det 10. navn i sin portefølje her otte måneder efter, at venturefonden kom til verden med en risikovillig kapital på 600 mio. kr. i ryggen.

Fondsdirektør Mathias Brink Lorenz har netop underskrevet en aftale med Thomas Ravkilde og Per Rugaard, som begge er professorer på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

De står bag spin-out’en Ardos, der har udviklet en softwareløsning til at optimere stråledoseringen til kræftpatienter, hvilket både kan øge behandlingernes effektivitet og mindske bivirkningerne.

”Tænk at have to topforskere i Aarhus inden for noget så specifikt som kræftstråling,” udbryder Mathias Brink Lorenz begejstret om investeringen i Ardos.

Står og falder med mennesker

Fondsdirektøren er ellers vant til at se lidt at hvert. 

Da han ankom til Delphinus i august 2025, havde han gennem 14 år arbejdet med finansielle strategier, forretningsudvikling og investeringsledelse hos internationale selskaber som SEB, Novozymes, Rockstart og European Circular Bioeconomy Fund.

Derfor kunne Mathias Brink Lorenz ikke sige nej til udfordringen om at stå i spidsen for opbygningen af en venturefond med en solid forankring i Østjylland og et opdrag om at investere i forskningstunge startups herhjemme inden for fire fokusområder: Sikkerhed, fødevarer, sundhed og bioøkonomi.

Samtidig frygtede han dog, at der ikke ville være tilstrækkeligt mange stærke investeringscases at forfølge i Danmark, men det har på ingen måde været tilfældet for fonden, der sigter efter at udvide sin portefølje med seks til otte virksomheder om året. 

”Vi er utrolig priviligerede, for der er så meget godt at vælge i mellem. Det havde jeg ikke turdet håbe på. Så sent som i går mødte jeg nogle sindssygt inspirerende startups til Venture Connect i Kitchen. Det er lige præcis den slags, vi skal ud og fange,” fortæller Mathias Brink Lorenz.

Fonden består nu af seks medarbejdere, der har ansvaret for forskellige fokusområder i tomandshold. 

”Vi er generalister, så vi ved ikke alt om fermentering eller medicinudvikling. Det er en pointe i sig selv, for jeg har tidligere arbejdet med specialister, der forelsker sig i detaljer og måske glemmer at spørge ind til menneskene bag virksomheden,” siger Mathias Brink Lorenz.

Han pointerer, at det ikke er nok at udvikle verdens bedste løsning, hvis iværksætterne ikke forstår at føre den ordentligt ud i livet.   

”Vi kan analysere nok så meget på tal og patenter og analyser. Men virksomheder står og falder med mennesker. Næsten alle de succesfulde startups, jeg har arbejdet med, har ændret forretningsmodel eller produkt undervejs af forskellige årsager. De har bare ikke ændret teamet. Så alt andet omkring dem er i bund og grund variabler,” fortsætter fondsdirektøren.

80 pct. sorteres fra i første hug

Derfor nøjes Delphinus ikke med at lade tomandsholdene om at vurdere, hvorvidt iværksætterne har nok ild i øjnene og de nødvendige forudsætninger for at lykkes med forretningsidéen. Nej, det er en opgave for alle seks medarbejdere at foretage den bedømmelse på et besøg hos investeringscasen. 

”Det er vigtigt for os at lære dem at kende som mennesker. Hvorfor blev de iværksættere? Hvordan var deres barndom? Hvad drømmer de om? Hvilken rollefordeling har de? Hvordan håndterer de konflikter,” forklarer Mahias Brink Lorenz om den sidste del af udvælgelsesprocessen.

De færreste når dog så langt. 

80 pct. af de cases, der enten henvender sig selv til fonden eller dukker op på analytikernes radar, bliver sorteret fra alene på baggrund af en tilsendt PDF-præsentation. 
Nogen af iværksætterne er måske nået længere end til det niveau, hvor Delphinus foretrækker at lægge sin første investering. Andre befinder sig uden for fokusområderne eller ser ganske enkelt ikke ud til at kunne generere et højt nok afkast. 

På det stadie screener fonden på tre parametre. Er iværksætterteamet tilpas tværfagligt? Passer løsningen til problemet? Og er markedspotentialet stort nok?   

”Vi bliver ofte præsenteret for ”det næste tekniske vidunder”, men virksomheden ved ikke lige, hvem der egentlig skal købe løsningen. Så fungerer det ikke for os,” siger Mathias Brink Lorenz.

Fonden er en form for tyngdekraft

Hvis de tre kriterier derimod kan vinges af, inviterer Delphinus iværksætterne til et onlinemøde, hvor der er afsat en halv time - hverken mere eller mindre – til at lade stifterne folde forretningsidéen ud.

”Kaffemøder tager for lang tid. Det handler om at finde ud af, om stifterne i løbet af 30 minutter kan forklare, hvilket problem de løser. Bliver det for snørket, er det et tegn på, at vi ikke skal investere,” konstaterer fondsdirektøren.
Delphinus forventer at kigge på 1000 virksomheder om året, hvoraf 10 altså indtil videre har opfyldt alle kravene og fået grønt lys fra investeringskomitéen. Her har de fire partnere bag venturefonden – Aarhus Universitets Forskningsfond, Salling Group, Heartland og Norlys – hver én stemme.

”Vi udvælger ikke cases, der passer til de fire fondspartneres kerneforretninger, for det kan deres egne M&A-afdelinger jo bare gøre. Så investeringerne vurderes kun på deres afkastpotentiale og betydning for økosystemet,” siger Mathias Brink Lorenz.

Ét ord skiller sig ud i den sætning. Økosystemet. Venturefondens overordnede mål er nemlig ikke kun at skabe et afkast til sine ejere, men også at tiltrække og fastholde innovative talenter i Østjylland og bredere set Danmark ved at sikre dem bedre adgang til risikovillig kapital.

”Hele idéen med at etablere en lokalt forankret venturefond er at skabe en form for tyngdekraft, så det bliver mere interessant for startups at være her i området. Vi investerer også i København og i resten af landet, men vi er fysisk til stede i Aarhus, fordi vi mener, der er et overset potentiale her.”

Skal undgå at blive overhalet

Hvad angår afkastet, så er fondens målsætning fortrolig. Men Mathias Brink Lorenz vil gerne afsløre, at Delphinus som minimum skal have pengene 10 gange igen på hver vellykkede investering, fordi det også er nødvendigt at indregne tab på de virksomheder, der må dreje nøglen rundt undervejs.

Det kræver, at Delphinus kan være med i hver eneste kapitalrunde, efterhånden som de udvalgte virksomheder vokser sig større. Fonden opererer nemlig som en evergreen med tålmodighed nok til at følge iværksætterne hele vejen fra Pre-seed og frem til Serie B-niveauet.

Den indledende sondering handler derfor ikke kun om at finde ud af, hvor meget Delphinus vil betale for så og så mange andele i en virksomhed. Den handler også om at vurdere, hvor meget fonden skal lægge til side for at undgå at blive overhalet af andre investorer sidenhen.

”Vi bygger vores investeringer op over mange runder. Det er ret atypisk. De fleste fokuserer på et eller to stadier,” forklarer Mathias Brink Lorenz.
Delphinus er også en undtagelse på et andet område.

Når fonden præsenterer nye navne i sin portefølje, foregår det ofte uden at afsløre investeringernes størrelse, selv om det er den nemmeste vej til at opnå opmærksomhed i erhvervsmedierne.  
”Vi forsøger at flytte fokus over på iværksætterne, så vi ikke falder i den samme fælde som de fonde, der fortaber sig i deres egen rolle. For vi er jo dybest set blot et serviceorgan. En adgang til kapital.”

Fakta: De første 10 investeringer

Delphinus Venture Capital blev etableret i efteråret 2025 i et partnerskab mellem Aarhus Universitets Forskningsfond, Salling Group, Heartland og Norlys.

Her er fondens første 10 investeringer:

• Ardos (sundhed)
• Cordulus (bioøkonomi)
• Cystotech (sundhed)
• Decamel (fødevarer)
• EtOH Spirits (fødevarer)
• Kvantify (sundhed)
• LevitaCare (sundhed)
• MedicQuant (sundhed)
• Ora Biotics (fødevarer)
• Reduced (fødevarer)

Læs mere om Delphinus Venture Capital her