De spørgsmål søgte fire unge forskere fra Aarhus Universitet svar på, da de for nylig deltog i en pitchtræning som en del af Junior Innovators-programmet i Kitchen.  

Foran et panel af erfarne iværksættere skulle de hver især præsentere deres faglige projekter, der alle befinder sig i det berømte krydsfelt mellem forskning og iværksætteri.

Her blev der stillet skarpt på deres pitch. Både tilstedeværelsen på scenen, tempoet og storytellingen, men også deres evne til at formidle deres viden og forskning i et sprog, der kan forstås uden for universitetets gule mure.  

En øvelse, der er notorisk svær, men som samtidig efterlod de fire unge forskere med en rygsæk fyldt med konkrete råd.

For Julie Feld Madsen, der er postdoc ved Institut for Biomedicin, blev pitchtræningen et møde med et helt nyt sprog.

Hun er midt i udviklingen af en ny behandlingsform, der skal øge kvinders chance for graviditet. Med projektet har hun bevæget sig fra en akademisk verden, hvor man ofte arbejder forsigtigt med data, præcision og dokumentation, og ind i en iværksætterverden, hvor fokus hurtigere flytter sig mod målgrupper, markeder og fremtidigt potentiale.

“Forskning skal ikke pakkes ind i for mange detaljer, for så bliver det svært at trænge igennem med et klart budskab. Det afgørende er, at jeg bliver mere præcis i mit pitch og stiller skarpt på det helt konkrete problem, jeg løser. Jo skarpere det står, desto stærkere bliver budskabet”.  

Ping Song, der er forsker ved iNano, arbejder kort fortalt med at forbedre effekten af RNA-baserede behandlinger, der blandt andet bruges i vacciner. 

For Ping blev pitchtræningen især en øvelse i at kravle væk fra de tekniske detaljer og i stedet finde ind til det centrale budskab. Samtidig var det en øvelse i at aflæse tilhørerne og levere budskabet på et sprog, der ikke kræver den samme baggrundsviden, hun selv besidder. 

“Når man er dybt begravet i sit projekt, er det let at antage, at andre har samme baggrundsviden. Det har de jo naturligvis sjældent, og det understreger vigtigheden i at præsentere de stærkeste elementer og budskaber, før man eventuelt folder de tekniske detaljer ud”. 

Adrian Tilvar, der er ansat ved Institut for Kommunikation og Kultur, arbejder med et projekt, han har kaldt Unit. Platformen skal gøre det lettere for kandidater at vise, hvad de kan i praksis – også selvom CV’et endnu ikke er langt – og dermed hjælpe virksomheder og kandidater med at finde det rette match.

Adrian kalder samtidig Unit for et opgør med den traditionelle rekrutteringsproces, og efter pitchtræningen står det lysende klart for ham, at han skal have helt styr på sin storytelling. Et helt afgørende punkt, hvis man ifølge Adrian vil undgå at miste tilhørernes opmærksomhed. 

“Du skal have styr på din storytelling, og du skal forklare tingene step by step, så de forstår problemet. På den måde bliver der skabt en naturlig overgang til selve løsningen”. 

Sergio Almeida er adjunkt ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og arbejder blandt andet med udviklingen af en ny lægemiddelbaseret behandling af Parkinsons. 

Som forsker er Sergio vant til at præsentere sit arbejde for de andre forskere i fagmiljøet. Her hev han ofte den samme skabelon frem – en skabelon han nu blev tvunget til at gentænke. Samtidig tog han et særligt råd til sig – nemlig at tilsætte et lille drys humor til sin pitch. 

“Det var svært at finde den præcise balance mellem ikke at give for mange tekniske detaljer og samtidig undgå at gøre pitchen for bred og generel. Samtidig tilføjede jeg en smule humor undervejs, og det endte med at blive et af højdepunkterne under præsentationen”. 

For de fire Junior Innovators blev pitch-sessionen ikke kun en konkret træning i at stå på en scene. Det blev også en øvelse i at se sit eget projekt udefra og tænke modtagerorienteret. 

For uanset om man arbejder med RNA, Parkinsons, talentrekruttering eller kvinders fertilitet, er udfordringerne ofte de samme, når man skal indtage scenen med sin pitch – og det samme gælder de gode råd. 

Start med problemet

En stærk pitch begynder ikke med teknologien, forskningen eller metoden. Den begynder med det problem, publikum skal forstå — og gerne kunne mærke.

Gør budskabet enkelt

Det handler ikke om at gøre sit arbejde mindre komplekst. Det handler om at gøre det muligt for andre at følge med.

Tænk i storytelling

En pitch skal ikke bare informere. Den skal bygge en fortælling, hvor problemet, løsningen og potentialet hænger tydeligt sammen.

Brug scenen aktivt

Tilstedeværelse, tempo, kropssprog, humor og energi betyder noget. En god idé bliver stærkere, når den bliver leveret med overskud.