På få minutter skal hun gøre det, mange forskere kender som en af de sværeste discipliner: koge flere års forskning ned til en kort, klar og levende fortælling.

Havde en 10 år yngre Ida set sig selv stå og folde sin forskning ud på landsdækkende tv, havde hun næppe troet sine egne øjne.

I dag er det anderledes.

For ud over en enorm indsigt i myrernes fascinerende verden, har Ida Cecilie Jensen arbejdet målrettet med sin formidling. Så målrettet, at hun for nylig kunne løfte trofæet som vinder af Ph.d. Cup 2026, da Forskerfesten blev sendt på DR1 i bedste sendetid.

Og ifølge Ida er god forskningsformidling hverken raketvidenskab eller forskning i myrer for den sags skyld.

Det handler om at tage sit publikum seriøst. At gøre sig umage. Og måske vigtigst af alt: at turde vise, hvorfor man selv er dybt fascineret af det, man arbejder med.

“Hvis man kan mærke, at et andet menneske er passioneret omkring noget, så smitter det helt vildt,” fortæller Ida Cecilie Jensen.

Er myren det nye pesticid? 

Som ung studerende var Ida ellers stålsat på at arbejde med livet i rummet. 

Men en gæsteforelæsning om myrer på biologistudiet på Aarhus Universitet vækkede en brændende nysgerrighed på de små væsener. 

Det blev senere til et bachelorprojekt, et speciale og senest en ph.d., hvor hun har undersøgt, hvilke bakterier der lever på myrernes ben og kroppe.  

Og her gjorde hun et opsigtsvækkende fund.

Idas forskning viser, at de små væsner bærer rundt på såkaldte mikroorganismer. Mikroorganismer, der blandt andet kan være med til at hæmme de plantesygdomme, vi ellers ville bekæmpe med pesticider.

Derfor var det også en uundgåelig tanke, der strejfede Ida Cecilie Jensen og siden satte sig fast: 

Kan myren erstatte pesticider i landbruget?

Spørger du Ida, er svaret ja.

Men hvordan gør man tre års arbejde med myrer, mikroorganismer og plantesygdomme klart for mennesker, der mest af alt kender myrer som dem, der kravler mellem fliserne på terrassen?

Det var den opgave, Ida stod med, da hendes ph.d. skulle koges ned til tre minutter. 

“Det kan føles svært og nærmest forkert at skære detaljer fra, som isoleret set er vigtige for forskningen. Men hvis de ikke har betydning for den overordnede fortælling, så skal de skæres fra,” fortæller den unge forsker.

"Den største fejl, man kan lave" 

For mange forskere er det en velkendt udfordring. 

På forskergangen, i laboratoriet eller til faglige konferencer taler man et sprog, hvor alle deler den samme grundviden. Men foran et bredere publikum er præmissen en anden.

For Ida handler det først og fremmest om at forstå, hvem man taler til. Et oplæg til en forskningskonference er ikke det samme som et pitch til en investor – og ingen af delene er det samme som en tre minutters præsentation på landsdækkende tv. 

Det er netop her, man ifølge Ida Cecilie Jensen kan begå en af de største fejl, når man skal formidle sin forskning. 

“Den nok største fejl, du kan begå, er at lave ét godt oplæg og bruge det, uanset hvem du taler til. Du er nødt til at tage højde for dit publikum og tilpasse dit oplæg til netop dem.”

For når fagtermerne står i kø, og forklaringerne udebliver, kan selv et nysgerrigt publikum hurtigt føle sig hægtet af. 

Derfor hviler der ifølge Ida et stort ansvar på formidleren. Ikke for at gøre forskningen mindre faglig. Men for at åbne døren ind til den. 

“Man skal tage sit publikum seriøst. Jeg bruger gerne fagtermer, men så forklarer jeg dem også kort med almindelige ord. For der er ikke noget, der får folk til at føle sig mere ekskluderet, end hvis de ikke forstår de begreber, der bliver brugt,” fortæller Ida Cecilie Jensen.

”Begynd i det velkendte”

Selv om Ida i dag virker hjemmevant på en scene, er det ikke et medfødt talent. Tværtimod.

Hun beskriver sig selv som introvert, og selv om hun med tiden er blevet mere udadvendt, har vejen dertil været brolagt med bankende hjerte, svedige håndflader – og en erkendelse af, at god forskningsformidling er langt mere end ord på et talepapir. 

Ifølge den unge forsker handler det om kropssprog, stemmeføring, pauser, øjenkontakt og bevægelser på scenen. Om at mærke rummet. Forstå hvem man taler til. Og måske vigtigst af alt:

at finde det, der får publikum til at læne sig frem og lytte efter.

For Ida begynder den vinkel ofte i det velkendte. 

“Alle ved, hvad en myre er. Men de færreste ved, at myrer har opfundet landbrug, bruger former for antibiotika og organiserer sig i komplekse samfund. Det er dér, man fanger publikums nysgerrighed. Når folk først læner sig frem, kan man begynde at dreje det over på forskningen,” fortæller Ida Cecilie Jensen.

For Ida er det netop her, god forskningsformidling begynder. Ikke i detaljen, fagtermen eller det perfekte slide. Men i det fælles fodslag. I det, publikum allerede kender. Og i den vinkel, der får dem til at læne sig frem og tænke:

Det vidste jeg ikke. Men det vil jeg vide mere om. 

Idas råd til bedre forskningsformidling

• Tænk over, hvem du taler til. Et godt oplæg kan ikke nødvendigvis genbruges én til én i alle sammenhænge.
• Skær ind til kernen. Ikke alle detaljer er vigtige for den overordnede fortælling.
• Brug fagtermer – men forklar dem. Publikum skal føle sig inviteret ind, ikke lukket ude.
• Find den vinkel, der vækker nysgerrighed. Start et sted, publikum kan relatere til, og vis dem derefter det overraskende.
• Vis din passion. Hvis du selv brænder for stoffet, er der langt større chance for, at andre også gør.
• Øv dig. Igen og igen. God formidling er ikke et talent, man enten har eller ikke har. Det er en muskel, der skal trænes.