På scenen får hver fond tre minutter til at koge deres programmer, kriterier og muligheder ned til en kort og skarp præsentation som et afsæt for de 1:1-samtaler, der venter bagefter.  

For med et stort fundinglandskab og et væld af programmer, kan det være svært for forskerne at finde ud af, hvor deres projekter egentlig passer ind. Netop derfor giver det ifølge ph.d.-studerende, Tiziana Svenningsen god mening at vende formatet på hovedet:  

”Det var forfriskende med pitches fra fondene og det gav et godt overblik over både fondene, men de forskellige programmer, de tilbyder. Flere af dem kendte jeg slet ikke, så det fungerede som en god overgang til 1:1-møderne”.  

Fra scene til samtaler 

En skarp tone skærer gennem luften og efterlader salen musestille. 

Stopuret på scenen markerer, at den sidste fond har brugt sine tre minutter. Samtidig markerer den begyndelsen på næste del af eventet. 

1:1-samtalerne. 

Rundt om i salen rejser forskerne sig fra stolerækkerne og bevæger sig mod de små borde langs væggene, hvor de forskellige fonde sidder og venter.  

Her skal de hverken levere en poleret pitch eller et finpudset slideshow. 

De skal fortælle om deres projekt, stille spørgsmål, få afklaring, og finde ud af, hvor deres projekt passer ind.  

Kort sagt finde ud af, om de er et potentielt match.  

Og med 13 forskellige fonde i rummet afhænger det gode match af, hvem man spørger. 

For mens nogle kigger efter projekter, der kan blive til nye lægemidler, er andre på udkig efter løsninger, der kan reducere CO2-udledningen. Andre igen har et bredere sigte. 

Fælles for dem alle er, at forskningen skal kunne mere end at leve i laboratoriet, i videnskabelige artikler eller på universitetets gange. Den skal kunne bevæge sig ud i verden og gøre en forskel. 

”Overordnet set kigger vi efter, om det er god forskning, der kan blive omsat mod kommercialisering. I bund og grund handler det om at få forskningen og at leve, så det kan gøre en forskel”, fortæller Signe Daugbjerg fra Novo Nordisk-fonden.   

Et nyt sprog 

Ved de små borde begynder samtalerne langsomt at ebbe ud. 

Notesbøger bliver klappet sammen. Kaffekopper tømt. Nye idéer, navne og muligheder er blevet udvekslet på kryds og tværs af rummet. 

For mange af forskerne har dagen ikke kun været et møde med fondene. Det har også været et møde med et nyt sprog. 

For vejen fra forskning til virksomhed er ikke kun et spørgsmål om finansiering. Ifølge Ph.d.-studerende, Aske Merrild er det også et nyt sprog, en ny kultur og en ny måde at se sit projekt på. 

“Som forsker er man vant til at fordybe sig i det faglige. Men når projektet skal videre mod en potentiel virksomhed, skal man pludselig forholde sig til nogle helt andre spørgsmål: Hvad skal testes? Hvem har brug for løsningen? Hvilke kompetencer mangler vi? Og hvad er næste skridt?” 

Og selv om Aske ikke har de endelige svar endnu, føler han sig bedre klædt på efter dagens samtaler. 

“Jeg har fået svar på en masse spørgsmål, og selvom det er en stor omvæltning og så har jeg en langt bedre idé om, hvilken retning vi skal i”.  

Netop derfor er opfordringen fra fondene klar: Hellere kom lidt for tidligt end lidt for sent. 

“Vi vil rigtig gerne indgå tidlige dialoger, så uanset hvilket stadie man er på, må man altid tage kontakt og sætte et introduktionsmøde op,” siger Iben Nikolajsen fra BioInnovation Institute.