I dag, 40 år senere, leder Christoffer et af Danmarks mest ambitiøse satellitprojekter – og som udnævnt Distinguished Senior Innovator på Aarhus Universitet vil han bruge rummet til noget langt mere jordnært: at skabe løsninger på klimakrisen, styrke innovationen og gøre satellitdata til et konkret redskab for både forskere, virksomheder og samfundet som helhed.

Når forskningen bliver til reelle løsninger

Som Distinguished Senior Innovator (DSI) leder Christoffer Karoff nye projekter, der forener forskning og innovation. Han står blandt andet i spidsen for Danish Student CubeSat Program (DISCO), hvor forskere og studerende fra Aarhus, Odense og København samarbejder om at udvikle og opsende små satellitter, de såkaldte CubeSats. Senest har han igangsat et større innovationsprojekt støttet af Novo Nordisk Fonden, hvor satellitter, droner og jordbaserede sensorer skal bruges til at udvikle nye metoder til at måle og overvåge udledningen af drivhusgasser.

For Christoffer handler det dog ikke kun om satellitterne i sig selv, men om at demonstrere værdien i at bringe forskere og innovationsaktører sammen fra start.

“Når vi kobler rumforskning direkte med innovation, så sikrer vi, at den viden, vi udvikler, ikke bare bliver liggende i en rapport – men rent faktisk bliver til noget, der kan bruges og gøre gavn i samfundet,“ siger han.

Netop denne kobling er omdrejningspunktet for hans arbejde som DSI. I projektet får yngre forskere erfaring med at arbejde anvendelsesorienteret. Samtidig bliver teknologien udviklet i tæt dialog med potentielle brugere – fx virksomheder og offentlige aktører. Det er ikke kun med til at modne forskernes idéer, men også til at modne selve innovationssystemet.

Fra barndommens fascination til banebrydende forskning

Christoffers fascination for rummet startede i barndommen med rumfærgerne og Hubble-teleskopets første billeder af fjerne galakser. Hverken hans forældre eller klassekammerater var ruminteresserede, og i skolegården var der mere fokus på fodboldkamp end på solsystemet. Interessen var hans egen.

Først i gymnasiet fandt Christoffer en, han kunne dele sin fascination for rummet med. En gymnasielærer, der havde læst fysik og astronomi og nu underviste i matematik. “Vil du bygge satellitter, skal du læse astrofysik”, sagde gymnasielæreren. Nu var Christoffer ikke i tvivl – det skulle han.

Christoffer begyndte på astrofysik med ét mål for øje: at sende noget ud i rummet. Det blev starten på en stejl læringskurve. Hans speciale blev skrevet i samarbejde med den fransk-europæiske satellit CoRoT, og hans ph.d. førte ham videre ind i banebrydende forskning med data fra solobservationssatellitten SOHO og forberedelserne til NASAs Kepler-mission.

“Jeg startede med en ambition om at bygge satellitter – men pludselig stod jeg midt i noget, der ændrede vores forståelse af stjerner og planeter. Det var vildere, end jeg havde forestillet mig,” fortæller Christoffer.

Fra at kigge op til at kigge ned

I årevis arbejdede Christoffer Karoff med at udbygge forståelsen af stjernerne og solen. Han var med til at finde planeter omkring fjerne stjerner og kortlægge Solens påvirkning på Jordens klima. Men langsomt og sideløbende med en voksende klimakrise begyndte et nyt spørgsmål at trænge sig på: Hvorfor ikke bruge samme teknologi til at kigge ned og blive klogere på vores egen jordklode?

“Det går op for mig, at vi ved mere om overfladen på Mars, end vi gør om vores egen metanudledning. Det er helt skævt, når vi står midt i en klimakrise,” fortæller Christoffer Karoff.

Det blev vendepunktet. Bogstaveligt talt. I stedet for at bruge satellitterne til at kigge ud i universet, begyndte han at bruge dem til at kigge ned på vores egen planet. I dag arbejder han med at observere drivhusgasudledning, særligt metan, via satellitter, droner og sensorer på jorden.

Målet er ikke bare at måle den præcise udledning. Det er i lige så høj grad at skabe et nyt system, hvor data er transparente, og hvor både myndigheder, virksomheder og forskere kan få et fælles billede af virkeligheden.

For Christoffer Karoff handler DSI-projektet ikke kun om teknologi, forskning og satellitdata. Det handler om at omsætte viden til samfundsløsninger. Han vil bygge bro mellem universitet og virkelighed, mellem studerende og iværksættere, og mellem avanceret forskning og praktiske løsninger på nogle af vores største udfordringer.

“Som universitet synes jeg, at vi har en forpligtelse til at betale tilbage til samfundet – ikke kun med forskning, men også med løsninger. Hvis ikke universiteterne gør det, hvem skal så?”

Som Distinguished Senior Innovator vil han derfor ikke blot udvikle satellitter. Han vil udvikle en ny måde at arbejde på. Her skal innovation og forskning følges ad fra starten, og resultaterne skal ikke forsvinde i skuffen, men lande som konkrete redskaber i hænderne på dem, der skal bruge dem.

“Hvis jeg en dag ser en løsning blive rullet ud i samfundet – og den startede i en kælder på universitetet – så ved jeg, at vi har ramt noget rigtigt,” afslutter Christoffer Karoff.

Om Christoffer Karoff

• Lektor i rumvidenskab ved Aarhus Universitet
• Udnævnt Distinguished Senior Innovator
• Leder af Danish Student CubeSat Program (DISCO)
• Regional leder af ESA BIC Denmark på Aarhus Universitet

Hvad er Distinguished Senior Innovators?

• Et nyt program på Aarhus Universitet for erfarne forskere med stærk akademisk profil og interesse for innovation.
• Formålet er at styrke innovationskulturen på tværs af fakulteterne og skabe løsninger på samfundsudfordringer.
• DSI-projektet har en varighed på 5 år
• Der er udpeget i alt syv DSI’ere
• De er udnævnt af alle fem fakulteter
• Læs mere om DSI-projektet her