"Spørgsmålet er, hvornår teknologien hjælper os - og hvornår den påvirker os mere, end vi er bevidste om", siger Christian Dindler, mens han knuger kaffekoppen i hånden.  

Som barn i 90’ernes Hjørring stod Christian Dindler klar på den jyske vestkyst, da digitaliseringen langsomt skyllede ind over Danmark. Hans far arbejdede som journalist på den lokale avis, der var blandt de første til at digitalisere deres artikler. Hjemme på ungdomsværelset stod en Commodore 64, og så snart han var færdig med at jagte den runde læderkugle på fodboldbanen, strøg han direkte hjem og tastede løs på det karakteristiske tastatur. Han var nysgerrig.  

Netop den nysgerrighed er blevet hans faglige drivkraft. I dag er Christian Dindler lektor i Digital Design og Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet og udnævnt Distinguished Senior Innovator (DSI). Gennem sit projekt arbejder han med at forstå, hvordan teknologi former vores handlinger, relationer og valg – og ikke mindst hvordan det kan danne grobund for etiske dilemmaer.  

Her peger han på humaniora som en afgørende del af løsningen. For hvis vi skal forstå og håndtere teknologiens konsekvenser og muligheder, kræver det ifølge Christian Dindler ikke kun teknisk kunnen, men også evnen til at stille de rigtige spørgsmål, skabe sprog for dilemmaerne og forstå de mennesker, der både udvikler og bruger teknologien.

Fra Hjørring til forskningen

Vejen til forskerverdenen for Christian Dindler har været alt andet end lige. Efter gymnasiet søgte han ind på Informationsvidenskab – men blev afvist. Trods skuffelsen lod han sig ikke slå ud. I stedet begyndte han på Lingvistik. Fascineret af sproget som redskab stiftede han både bekendtskab med hebraisk og bibelske tekster, inden han året efter gav Informationsvidenskab endnu et skud. Denne gang lykkedes det.  

Under studiet takkede hjørringenseren ja til at hjælpe på et forskningsprojekt om børn og teknologi. Det blev hans første møde med forskningens verden - en verden, han ellers forbandt med støvede bogreoler og stakkevis af ringbind.

"Pludselig blev jeg en del af et tværfagligt fællesskab, hvor vi alle arbejdede sammen om at forstå teknologiens rolle i vores hverdag. Det var både eksperimenterende, legende og nysgerrigt, og jeg kunne ikke slippe tanken om, at hvis det her var det, de kaldte forskning, så skulle jeg være forsker", fortæller Christian Dindler med et smil.  

Teknologiudvikling er et etisk spørgsmål

Christian Dindler leder i dag en forskningsgruppe, der undersøger, hvordan vi som samfund designer og anvender teknologi på en ansvarlig måde. Han kalder det designetik – et arbejde, der tager afsæt i, hvordan etiske dilemmaer opstår i praksis, når teknologi bliver udviklet.

"Vi taler ofte om etik på et teoretisk plan, men jeg er optaget af, hvordan etik faktisk ser ud hos de mennesker, der bygger teknologierne."

I samarbejde med virksomheder undersøger han de dilemmaer, der opstår i hverdagen. Det kan være spørgsmål om opmærksomhed og ansvar, men også hvor langt man er villig til at gå for at fastholde sine brugere, og hvilke projekter man vælger at sige ja til.

Ifølge forskeren ligger der et stort potentiale i at arbejde med etik i praksis – ikke som et regelsæt, men som en del af den måde, teknologi bliver til på.

"Når vi får et sprog for dilemmaerne, bliver de også lettere at handle på. Det er blandt andet her, humanistisk viden kan gøre en konkret forskel."

Svært at finde et sprog for det

Netop sproget er kernen i de humanistiske kompetencer, Christian Dindler ønsker at bringe i spil. Evnen til at analysere komplekse problemstillinger, stille de rigtige spørgsmål og sætte ord på dilemmaer er afgørende. Alligevel oplever han, at disse kompetencer ofte er svære at få øje på uden for universitetets mure.

"Vi uddanner dygtige studerende med stærke analytiske og refleksive evner, men de har ofte svært ved at formulere dem i et sprog, der giver mening i en erhvervsmæssig kontekst."

Samtidig oplever han, at mange virksomheder gerne vil arbejde mere med ansvarlighed of teknologi – men mangler indgangen til den humanistiske viden, der kan hjælpe dem videre. Det er netop i det krydsfelt, DSI-projektet tager sit afsæt.

I samarbejde med erhvervslivet arbejder Christian Dindler på at udvikle en digital platform, der skal gøre humanistiske kompetencer mere synlige og anvendelige. Platformen skal give Arts-studerende mulighed for at samle og vise deres faglighed – ikke som et traditionelt CV, men som en måde at demonstrere, hvordan deres kompetencer kan bidrage til at håndtere konkrete udfordringer i praksis.

"Det handler ikke om at presse studerende ind i en bestemt form, men om at give dem redskaberne til selv at vise, hvad de kan, så erhvervslivet kan se, at de kompetencer, de mangler, findes derude."  

Opgaven er at få det i spil

Med sit DSI-projekt håber Christian Dindler at kunne bidrage til et universitet, hvor forskning og innovation går hånd i hånd. Et universitet, hvor humaniora ikke står i periferien, men er med på lige fod med de øvrige fagligheder på tværs af universitetet. Samtidig er ambitionen at være med til at styrke innovationskulturen på Arts og gøre det mere naturligt at bringe de humanistiske kompetencer i spil.

"Vi har en enorm talentmasse her på Arts. Udfordringen er ikke kompetencerne, men at gøre det tydeligt, hvordan de kan bruges. Vi har kompetencerne – opgaven er at få dem i spil."

Om Christian Dindler

• Lektor i Digital Design og Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet
• Udnævnt Distinguished Senior Innovator
• Arbejder på at skabe en platform, der skal styrke udvekslingen mellem Arts-studerende og erhvervslivet

Hvad er Distinguished Senior Innovators?

• Et nyt program på Aarhus Universitet for erfarne forskere med stærk akademisk profil og interesse for innovation.
• Formålet er at styrke innovationskulturen på tværs af fakulteterne og skabe løsninger på samfundsudfordringer.
• DSI-projektet har en varighed på 5 år
• Der er udpeget i alt syv DSI’ere
• De er udnævnt af alle fem fakulteter
• Læs mere om DSI-projektet her