Allerede som ung teenager i en kystby omkranset af det rå klippelandskab på den amerikanske vestkyst, blev Heather Swanson konfronteret med de menneskeskabte miljøforandringer. Et samfund, hvor fiskeri og skovbrug i generationer havde været byens levebrød, blev pludselig vendt på hovedet og efterlod det lille kystsamfund i et urimeligt dilemma.

Beskyt natur eller bevar jobs

Her oplevede hun en tydelig splittelse i lokalsamfundet. Og lige dér, i spændingsfeltet mellem naturen og mennesker, begyndte spørgsmålene at melde sig.

“Jeg så, hvordan miljøspørgsmålet blev reduceret til et valg mellem jobs eller natur. Det blev tydeligt, at miljøproblemer ikke kun handler om naturen, men i lige så høj grad om de valg, vi bliver tvunget til at træffe.“

Den erkendelse har fulgt hende lige siden. I dag danner den grundlaget for hendes arbejde som professor i antropologi og som udnævnt Distinguished Senior Innovator (DSI) på Aarhus Universitet, hvor hun vil vise, hvordan humaniora kan være en aktiv drivkraft i den grønne omstilling.

Når humaniora bliver en del af løsningen

Når vi taler om grøn omstilling, er det ofte teknologien, der løber med opmærksomheden. Vindmøller. Solceller. Flere træer. Renere vand. Men Heather Swanson rejser et spørgsmål, mange ofte overser.

“Hvor er menneskene i alt det her?”

For selvom forskeren ikke undervurderer teknologiens betydning, er den kun én af mange brikker i det puslespil, vi kalder den grønne omstilling. Et puslespil, hvor brikker som kulturelle, sociale og politiske aspekter ifølge Heather Swanson er mindst lige så afgørende.

“Teknologien er vigtig, men den kan ikke redde os alene. Vi må forstå, hvordan mennesker tænker, handler og samarbejder. Det er først dér, de grønne løsninger bliver til virkelighed“.

Hun forklarer, at det kan være let at se logikken i og effekten af flere træer, mere biodiversitet og et lavere CO2-udslip. Men om projekterne rent faktisk lykkes, handler om noget helt andet. Ejerskab, lokal kultur, menneskelige relationer.

“Vi kan måle træer og beregne CO2-besparelsen, men vi kan ikke lykkes med omstillingen, hvis vi ikke forstår de mennesker, der skal plante træerne, leve i landskabet og rent faktisk tage ejerskab over forandringen“, fortæller Heather Swanson.

Foto: Tobias Nicolai for The Kitchen Aarhus Universitet

Det starter med fællesskabet

Et af de første initiativer i DSI-projektet er udviklingen af en madskov – en såkaldt “Food Forest”.

Her undersøger Heather Swanson sammen med både forskere og praksispartnere, hvordan en madskov kan designes, så den både øger biodiversiteten og styrker de lokale fællesskaber.

Her skal spiselige buske, frugttræer og planter vokse og efterligne et naturligt økosystem. Samtidig skal madskoven danne ramme om et socialt rum, hvor mennesker mødes, deltager i plantning og pleje og derigennem skaber et fælles ejerskab over naturen omkring dem.

Et oplagt eksempel på, hvordan man kan forbinde økologiske mål med sociale og kulturelle processer, og dermed gøre den grønne omstilling mere bæredygtig i praksis, forklarer Heather Swanson.

“Det handler ikke kun om at få plantet en masse træer, men om hvordan vi gør det sammen. En madskov kan blive et sted, hvor både naturen og lokalsamfundet vokser – sammen. Det er netop dér, humaniora kan gøre en forskel.“

Fra biologi til antropologi

At Heather Swanson skulle ende som forsker i antropologi har ikke altid ligget i kortene.

I mange år forestillede hun sig en karriere inden for naturvidenskab – enten som biolog, økolog eller miljøingeniør. Fag, der alle syntes at pege ind i løsninger på de problemer, hun oplevede i sin hjemby i Oregon. Men under studierne gik det langsomt op for hende, at problemerne ikke udsprang af naturen, men af mennesker. Af vores værdier, vores kultur og vores historie.

Den erkendelse trak Heather Swanson væk fra naturvidenskaben og ind i antropologien.

Efter sin bachelor tilbragte hun flere år i en miljø-NGO, hvor hun arbejdede med undervisning, borgerinddragelse og genopretning af et lokalt vandløb og det omkringliggende landskab. Det var her, hun for første gang oplevede, hvordan idéer kunne omsættes til handling, og hvordan kendskab til lokal kultur kunne bidrage til konkret forandring. Det vækkede en nysgerrighed, der endte med at sende hende tilbage på skolebænken i jagten på en ph.d. i miljøantropologi.

I 2013 kom hun til Aarhus Universitet som adjunkt og del af det tværfaglige projekt, Aarhus University Reserach on the Anthropocene. Hvad der startede som et midlertidigt ophold, vekslede hun sidenhen til en mere permanent tilværelse i Danmark, hvor hun i dag er professor i antropologi og leder af Centre for Environmental Humanities ved Aarhus Universitet.

Nye måder at tænke grøn innovation

For Heather Swanson handler det i sidste ende om at ændre den måde, vi definerer problemerne på.

Hun peger på, at man i innovationsprojekter ofte forbliver i “business as usual”-tankegangen. At det er nye versioner af gamle løsninger, der ikke udfordrer de underliggende strukturer. En tankegang, der ifølge forskeren kan stå i vejen for løsninger, der rent faktisk kan gøre en forskel.

“Når vi ændrer vores forståelse af, hvad problemet er, åbner vi også for nye løsninger.”

Som antropolog kan hun se et tydeligt mønster. Vi mennesker reagerer på det, vi kan se. Det synlige. Det målbare. Det, som vi tror, vi kan gøre noget ved. Men ofte ligger de virkelige udfordringer i det, vi er mindre opmærksomme på og ser som sværere at ændre: I kulturen, i relationerne, i de historiske spor og i de sociale dynamikker.

Det er netop det, Heather Swanson vil forsøge at ændre med sit DSI-projekt: At kaste lys over disse underliggende problemer, så vi faktisk kan adressere dem.

“Hvis vores værktøj altid er en hammer, vil vi altid lede efter søm. Men i den grønne omstilling har vi brug for en langt større værktøjskasse“.

At bygge bro mellem viden og virkelighed

Heather Swanson beskriver selv sin DSI-udnævnelse som både en personlig og faglig transformation.

Igennem DSI-stillingen får hun muligheden for at gøre en forskel inden for problematikker, der har stået hendes hjerte nær, siden hun var ung. Samtidig får hun som innovationsambassadør mulighed for at udvikle nye kompetencer og bringe grundforskningen fra universitetets mure ud i de rum, hvor forandringen sker.

“Vi har opbygget en stærk forskningsbase inden for miljøhumaniora. Nu handler det om at vise, hvordan den viden kan gøre en forskel i praksis – for virksomheder, kommuner og samfundet som helhed.“

Hendes ambition er klar: Hun vil give humaniora en synlig og nødvendig plads ved bordet i den grønne omstilling – et sted, hvor den ikke altid har siddet.

“Hvis vi vil skabe en bæredygtig fremtid, starter det med at forstå mennesket“, afslutter Heather Swanson.

Om Heather Swanson

• Professor i antropologi ved Aarhus Universitet
• Leder af Centre for Environmental Humanities
• Udnævnt Distinguished Senior Innovator
• Fokuserer på kulturens og samfundets rolle i den grønne omstilling

Hvad er Distinguished Senior Innovators?

• Et nyt program på Aarhus Universitet for erfarne forskere med stærk akademisk profil og interesse for innovation.
• Formålet er at styrke innovationskulturen på tværs af fakulteterne og skabe løsninger på samfundsudfordringer.
• DSI-projektet har en varighed på 5 år
• Der er udpeget i alt syv DSI’ere
• De er udnævnt af alle fem fakulteter
• Læs mere om DSI-projektet her