To celler. Et komplekst samspil. Et bankende hjerte.

Siden hun første gang bevægede sig ind i biologiens verden, har Karin Lykke-Hartmann været fascineret af, hvordan mennesket bliver til, og hvordan to celler kan udvikle sig til flere milliarder i en menneskekrop. Med tiden blev fascinationen til et mere presserende spørgsmål: Hvorfor må så mange se forældredrømmen briste trods gentagne fertilitetsbehandlinger?

Dét spørgsmål har Karin Lykke-Hartmann har gjort til sin levevej.

I dag er hun professor ved Institut for Biomedicin og har i årevis forsket i krydsfeltet mellem fertilitet, genetik og molekylærbiologi. Det er netop i dette krydsfelt, hun mener at have fundet en afgørende detalje. Og det er ikke første gang.

Hun står allerede bag projektet Notify Therapeutics. En hormonfri behandling, der hjælper flere umodne æg på vej og dermed øger modtageligheden for fertilitetsbehandlingen og sandsynligheden for befrugtning. Projektet blev et internationalt gennembrud. Men det efterlod også et nyt spørgsmål.

Hvorfor lykkes det stadig ikke altid?

Ifølge Karin Lykke-Hartmann ligger en afgørende del af svaret i æggets biologiske stress – i det korte, men ekstremt sårbare vindue omkring befrugtningen, hvor liv enten får fodfæste eller går tabt.

Professoren fra Nordfyn

Selvom det efterhånden er længe siden, at Karin Lykke-Hartmann forlod barndomshjemmet på Nordfyn, fornægter dialekten sig ikke. Det var her, omkranset af Kattegat, at interessen for naturvidenskaben blev vakt.

Hun var draget af menneskets komplekse biologi. Hvordan det bliver til, og hvordan to celler pludselig kan blive til et hav af celler i en menneskekrop.

Nysgerrigheden trak i hende og førte hende væk fra den nordfynske kyst. Først til København og sidenhen til internationale forskningsmiljøer i USA og England, hvor hun for alvor fik mulighed for at dykke ned i fertiliteten.

"Pludselig havde jeg adgang til avancerede teknologier og metoder, og det gav mig mulighed for at studere æggets udvikling på et helt nyt niveau, jeg kun havde turdet drømme om".

Det var netop de avancerede teknologier, der fik fynboen til at sætte spørgsmålstegn ved den måde fertilitetsbehandling traditionelt set forstås på.

"Gennem forskningen fik jeg øje på en række forskellige mønstre, der ikke passede ind i den måde, fertilitetsbehandlingen foregår på, og det er problematisk".

Svært at ignorere 
 

Det var ikke kun et teoretisk brud med den eksisterende forståelse af fertilitetsbehandling. For jo tydeligere mønstrene tegnede sig i laboratoriet, desto sværere blev de at ignorere.

“På et tidspunkt gik det op for mig, at det her ikke kun var interessant forskning. Det var noget, der potentielt kunne hjælpe rigtig mange mennesker, og så kan man ikke bare lade det blive i laboratoriet.”

Erkendelsen blev begyndelsen på næste skridt.

Notify Therapeutics blev det første konkrete forsøg på at omsætte forskningen til praksis. Et projekt, der tog afsæt i æggets tidlige modning og arbejdede målrettet på at gøre flere æg modtagelige for fertilitetsbehandling.

Her meldte iværksætteriet sig ikke som et alternativ til forskningen, men som en naturlig forlængelse af den.

“I mange år havde mit fokus været at skabe viden. Nu handlede det i lige så høj grad om at bruge den viden, hvor den faktisk kunne gøre en forskel".

Med Notify Therapeutics blev koblingen mellem forskning og iværksætteri tydelig. Projektet viste, hvordan laboratoriets indsigter kunne omsættes til konkret behandling. Alligevel stod én erkendelse tilbage: Selv med de rette forudsætninger lykkedes det ikke altid.

Det var denne uforudsigelighed, der førte Karin Lykke-Hartmann videre – mod det korte, sårbare øjeblik omkring befrugtningen og mod arbejdet med DSI-projektet, QUEINI.

QUEINI: det næste skridt i fertilitetsbehandlingen

Med QUEINI – hendes DSI-projekt – bevæger Karin Lykke-Hartmann sig ind i det mest sårbare øjeblik i fertilitetsforløbet.

Hvor Notify Therapeutics fokuserede på æggets tidlige modning, retter QUEINI blikket mod timerne omkring befrugtningen. Det korte vindue, hvor ægget er særligt udsat, og hvor selv små biologiske ubalancer kan få store konsekvenser.

Karins forskning peger på, at biologisk stress i netop dette øjeblik spiller en langt større rolle, end man hidtil har haft blik for. Hun beskriver det som en tilstand, hvor æggets indre maskineri bliver presset i det øjeblik, det bliver befrugtet.

Med alderen bliver ægget mere sårbart over for denne form for stress og netop ved at mindske denne stress kan man øge chancen for, at det befrugtede æg udvikler sig til en reel graviditet, forklarer Karin Lykke-Hartmann.

“Helt konkret så tilsætter vi et målrettet stof direkte til ægget, der fungerer som et antistress-middel. Det stabiliserer ægget i det sårbare øjeblik omkring befrugtningen, og da det er i forbindelse med IVF-behandlingen, kræver det ikke ekstra hormonbehandling”.

For Karin Lykke-Hartmann er det afgørende, at løsningen ikke kræver yderligere hormonbehandling. I et felt, hvor mange patienter allerede har været igennem intensive forløb, ser hun det som en styrke, at indsatsen ligger i laboratoriet og ikke i kvindens krop.

“Vi skal ikke nødvendigvis gøre mere ved kvinden. Vi skal gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Hvis vi kan støtte ægget i det øjeblik, hvor det er mest sårbart, kan vi potentielt forbedre chancerne uden at øge belastningen.”

Vejen tilbage kan være svær

Men vejen fra forskning til virksomhed er ikke uden omkostninger, og det har det heller ikke været for Karin Lykke-Hartmann. For i den akademiske verden tæller innovation fortsat ikke på lige fod med videnskabelige artikler og publikationer - og det kan stille en forsker med iværksætterdrømme i et svært dilemma:

“Jeg er fuldt ud klar over, at jo længere man bevæger sig væk fra den klassiske forskerrolle, jo sværere kan det være at finde tilbage. I vores system tæller publikationer og citationsrater stadig mest – ikke patenter, spinouts eller klinisk impact."

Netop derfor ser Karin Lykke-Hartmann sin rolle som Distinguished Senior Innovator som mere end et personligt projekt. For selvom hun har øjnene stift rettet mod at skabe grundlaget for en ny fertilitetsbehandling, handler det samtidig om at synliggøre et strukturelt dilemma i den akademiske verden: at mange forskere med potentielt banebrydende idéer aldrig tager springet, fordi prisen kan være for høj.

“Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere andre forskere til at bruge deres viden mere aktivt. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at vigtig forskning aldrig når ud, hvor den faktisk kan gøre en forskel.”

For Karin Lykke Hartmann er DSI-rollen da også et tegn på, at der netop foregår en bevægelse i den akademiske kultur. En bevægelse mod at iværksætteri i stigende grad krediteres som en legitim del af forskerrollen.

“Det betyder meget, at Aarhus Universitet bakker op – og at både institutlederen og dekanen tydeligt støtter, at vi også bliver krediteret for at omsætte vores forskning. Den opbakning gør det lettere at tage springet.” 

Om Karin Lykke-Hartmann

• Professor ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
• Udnævnt Distinguished Senior Innovator
• Stifter og CEO i Notify Therapeutics
• Arbejder med DSI-projektet QUEINI - en fertilitetsbehandling med fokus på at reducere biologisk stress i æg i forbindelse med IVF 

Hvad er Distinguished Senior Innovators?

• Et nyt program på Aarhus Universitet for erfarne forskere med stærk akademisk profil og interesse for innovation.
• Formålet er at styrke innovationskulturen på tværs af fakulteterne og skabe løsninger på samfundsudfordringer.
• DSI-projektet har en varighed på 5 år
• Der er udpeget i alt syv DSI’ere
• De er udnævnt af alle fem fakulteter
• Læs mere om DSI-projektet her