“Da jeg så eksperimentet, gik det op for mig, at grænsen mellem teknologi og biologi nærmest ikke eksisterer,” fortæller lektor Jens Vinge, der ikke kan skjule sin entusiasme i øjnene bag brilleglassene.

Det er ikke et hvilket som helst eksperiment, han henviser til. Det er den såkaldte Vacanti-mus fra 1996 – en amerikansk laboratoriemus, der ved hjælp af kunstigt materiale og levende celler fik et menneskeøre til at gro på ryggen. For de fleste et bizart billede, for Jens Vinge et vendepunkt. Et tydeligt tegn på, at grænsen mellem mekanik og biologi var udvisket.

I dag er Jens Vinge lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi og udnævnt Distinguished Senior Innovator (DSI) ved Aarhus Universitet. Med en kombination af mekanik, kemi og biologi vil han udvikle elektrostimulerende tekstiler til genopbygning og vedligeholdelse af muskelmasse hos stillesiddende patienter.

Når maskiner møder biologi

Jens Vinge har altid været draget af mekanik. Som barn blev legepladsen hurtigt skiftet ud med farens maskinfabrik uden for Viborg – og plastiskskovlen i sandkassen erstattet af topnøglesættet fra værktøjskassen.

Interessen for mekanik blev ikke mindre gennem teenageårene, hvor han først blev uddannet maskiningeniør og senere bevægede sig ind i materialeforskning. Det var i den periode, mens han fordybede sig i skummaterialer til vindmøller, at Jens Vinge stødte på det opsigtsvækkende billede af Vacanti-musen. Et eksperiment, der i al sin absurditet åbnede hans øjne for et nyt biologisk perspektiv: at man faktisk kan bygge noget teknisk, der kan bruges i kroppen.

“Jeg havde altid tænkt på materialer som noget rent mekanisk – noget man kunne forme, teste og beregne. Men pludselig gik det op for mig, at det levende væv i kroppen faktisk reagerer på de samme kræfter. At biologi og mekanik i virkeligheden taler samme sprog.”

Efter sin ph.d. på Aalborg Universitet begyndte han som postdoc på Aarhus Universitet med fokus på samspillet mellem kunstigt materiale og biologiske celler. Samtidig blev han en del af det nyoprettede Instititut for Nanoscience, hvor han fik lov at arbejde side om side med ingeniører, kemikere og biologer. Et samarbejde der lagde fundamentet for DSI-projektet.

“Her kunne jeg for alvor mærke tværfagligheden som drivkraft, for folk var jo eksperter på hvert deres område,” forklarer Jens Vinge.

Tekstiler med strøm i

Med afsæt i tværfagligheden – og et konkret problem på de danske hospitaler – er han nu ved at sætte strøm til sit DSI-projekt. Bogstaveligt talt. Hvert år mister hundredvis af stillesiddende patienter muskelmasse, fordi de ikke kan bevæge sig. Det gør helingen markant langsommere, så derfor satser Jens Vinge på, at de elektriske tekstiler kan gøre en forskel.

“Efter blot få dages inaktivitet begynder kroppen at miste muskelmasse – og så bliver det en ond spiral, hvor genoptræningen tager længere tid. Vores forhåbning er, at tekstilerne kan holde musklerne i gang og give kroppen et bedre udgangspunkt for at hele sig selv.“

Projektet handler dog om mere end tekstiler og teknologi. Bag de elektriske klæder gemmer sig et langt større spørgsmål – hvordan kroppens kræfter egentlig fungerer, og påvirker de biologiske processer, vi normalt ikke kan se.

“Vi kan se, hvordan en celle migrerer, hvordan en muskel trækker sig sammen, og hvordan væv deformeres. Computermodellerne giver os et vindue ind til noget, vi ellers ikke kan måle – nemlig kræfterne selv,” fortæller Jens Vinge.

På sigt håber han, at de samme modeller kan bruges langt bredere – både til at forfine teknologien bag de elektriske tekstiler og til at forstå andre biologiske systemer med mekaniske kræfter.

“Hvis vi bliver dygtige nok til at simulere bevægelserne, kan vi også bruge metoden i helt andre sammenhænge. Det er viden, der kan bygges videre på.“

Fra forskning til forandring

For Jens Vinge handler det i høj grad om at få skubbet sin forskning ud af laboratoriet og ud i verden, hvor den kan gøre en forskel. Ikke bare for patienterne, men også for kulturen på universiteterne. Han mener nemlig, at universiteterne har et ansvar for at bidrage aktivt til samfundets udvikling – og at forskningsverdenen skal blive bedre til at omsætte sin viden til innovation.

“Publikationer er selvfølgelig vigtige, men de må ikke blive endestationen. Forskning handler også om at få idéerne ud at leve. Hvis vores viden kan ændre noget i den virkelige verden, så skylder vi at give det et forsøg.“

Netop derfor ser han DSI-projektet og rollen som en oplagt mulighed for at demonstrere, at forskning og innovation ikke er hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger.

“Jeg håber på at kunne vise, at innovation faktisk også giver noget tilbage til forskningen. Det kan både være med til at rejse nye spørgsmål, skabe nye perspektiver, og måske inspirere andre forskere til at tænke i samme baner“.

Om Jens Vinge

• Lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet
• Udnævnt til Distinguished Senior Innovator (DSI) ved Aarhus Universitet i 2024
• Forsker i mekanobiologi og computermodellering af biomaterialer og væv
• Uddannet maskiningeniør og ph.d. i materialemekanik fra Aalborg Universitet
• 20 års erfaring i tværfagligt forskningsmiljø

Hvad er Distinguished Senior Innovators?

• Et nyt program på Aarhus Universitet for erfarne forskere med stærk akademisk profil og interesse for innovation.
• Formålet er at styrke innovationskulturen på tværs af fakulteterne og skabe løsninger på samfundsudfordringer.
• DSI-projektet har en varighed på 5 år
• Der er udpeget i alt syv DSI’ere
• De er udnævnt af alle fem fakulteter
• Læs mere om DSI-projektet her