Ulf skubber sine briller op ad næseryggen og læner sig tilbage i stolen med korslagte ben.

“Vi har en blind plet i moderne medicin”, konstaterer han.

Den erfarne lektor i molekylærbiologi ved, hvad han taler om. For i mere end 20 år har han beskæftiget sig med kroppens budbringerkode, microRNA, der oversætter information fra vores DNA til vores celler, så de ved, hvordan de skal bygge proteinerne i kroppen.

Arbejdet har kredset om et paradoks – en såkaldt blind plet. For selvom vi kender årsagerne til langt de fleste sygdomme, er vi kun i stand til at behandle en lille del af dem effektivt. Her kan RNA være nøglen, mener Ulf.

Han er én af de syv udnævnte Distinguished Senior Innovators (DSI) på Aarhus Universitet og i færd med at undersøge, hvordan kroppens budbringer kan bruges som et mål i behandlingen fremfor kun at rette det medicinske skyts mod proteinerne. På den måde håber den anerkendte forsker at bane vejen for en ny type lægemidler, der kan stoppe sygdomme, før de skadelige proteiner overhovedet bliver dannet.

“Med RNA kan vi skræddersy behandlingen, så det går direkte efter de syge celler. På den måde kan vi være langt mere præcise og skåne de raske celler”, fortæller Ulf.

Nysgerrigheden som drivkraft

Som menneske har Ulf altid været drevet af en stærk nysgerrighed på verden. Efter sin bachelor i molekylærbiologi på Københavns Universitet tog han til Milano for at lave sit speciale. Det var her, han for første gang stiftede bekendtskab med RNA.

Efter sit ophold i Milano vendte han tilbage til København for at lave sin ph.d. med fokus på microRNA – et felt, der dengang stadig var et uberørt forskningsområde. Det blev startskuddet til en forskerkarriere med RNA som omdrejningspunkt.

Siden fulgte år i Barcelona og Philadelphia, inden Ulf i 2012 startede sin egen forskningsgruppe i Berlin. Fem år senere flyttede han gruppen til Aarhus Universitet, hvor han fortsatte arbejdet og udbyggede forskningen i molekylærbiologi og genetik.

“På Aarhus Universitet fik jeg muligheden for at videreføre og udbygge min forskningsgruppe. Det gav mig chancen for at bygge videre på det, jeg allerede havde etableret – men i en ny ramme med helt nye muligheder. Det kunne jeg ikke sige nej til,” fortæller Ulf.

Vil udvikle lægemidler mod Huntingtons

Efter mange år med fokus på grundforskning er Ulf Andersson Vang Ørom i stigende grad begyndt at se, hvordan resultaterne fra laboratoriet kan omsættes til reelle løsninger. Den indsigt har åbnet hans øjne for potentialet i RNA som behandlingsform.

For selvom der generelt er sket en stor udvikling inden for medicinsk behandling, er der stadig mange sygdomme, der ikke kan behandles målrettet. Det er netop her, Ulf ser muligheden for, at RNA kan blive nøglen til et gennembrud.

“Traditionelle lægemidler er udviklet til at ramme og hæmme de proteiner, der forårsager sygdom. Men det kræver, at proteinet har en bestemt struktur, for at medicinen passer ind i strukturen og dermed virker – og for størstedelen af proteiner er det ikke tilfældet,” forklarer Ulf.

Én af de sygdomme er Huntingtons – en sjælden, arvelig og indtil videre uhelbredelig sygdom, hvor hjernen langsomt nedbryder sig selv.

“Med Huntingtons er proteinet alt for komplekst til at blive behandlet med traditionelle lægemidler. Her giver det langt mere mening at gå et trin tilbage og ramme RNA’et. På den måde nedbryder vi budbringeren af sygdommen, så det skadelige protein aldrig når at blive skabt”, fortæller Ulf.

Fra grundforskning til behandling

Når Ulf kigger tilbage på de sidste 20 års fokus på RNA og samtidig kan se fremtidsperspektiverne, mærker han drivkraften. Nemlig muligheden for at bruge forskningen til at skabe noget, der kan ændre liv i praksis.

“For mig bliver forskningen først virkelig interessant, når den kan bruges til noget. Det er dér, jeg mærker motivationen – når vi begynder at se noget, der kan blive til en reel behandling,” fortæller Ulf.

Derfor var han heller ikke et sekund i tvivl, da muligheden for DSI-projektet bød sig. Her får han nemlig mulighed for at bygge bro mellem grundforskningen og udviklingen af lægemidler.

“Vi har enormt meget god grundforskning, men det er også vigtigt at have et innovationsfokus. Med DSI-projektet får vi mulighed for at bygge bro mellem laboratorium og virkeligheden, som i sidste ende kommer patienterne til gode”, fortæller Ulf.

Samtidig understreger Ulf, at ambitionerne rækker videre end udviklingen af RNA-baserede behandlinger. Han vil være med til at forme den næste generation af forskere.

“Mit håb er, at vi om fem til ti år har RNA-baserede behandlinger på markedet, som bygger på det arbejde, vi laver nu. Samtidig håber jeg, at vores arbejde har inspireret og uddannet en ny generation af forskere, der ikke bare tænker videnskabeligt, men også anvendelsesorienteret.”

Om Ulf Andersson Vang Ørom

• Lektor i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet
• Udnævnt Distinguished Senior Innovator
• Har forsket i microRNA, lange ikke-kodende RNA og RNA-modifikationer
• Leder af forskningsgruppe på Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Hvad er Distinguished Senior Innovators?

• Et nyt program på Aarhus Universitet for erfarne forskere med stærk akademisk profil og interesse for innovation.
• Formålet er at styrke innovationskulturen på tværs af fakulteterne og skabe løsninger på samfundsudfordringer.
• DSI-projektet har en varighed på 5 år
• Der er udpeget i alt syv DSI’ere
• De er udnævnt af alle fem fakulteter
• Læs mere om DSI-projektet her